🗓️ Prøv Vagtmester gratis indtil 31. december 2026 - derefter 10 kr. pr. oprettet medarbejder om måneden

Vagtmester

10 kr.

pr. medarbejder pr. måned

Gratis prøveperiode

Gratis resten af denne måned + hele næste måned.
Prøv gratis indtil 31. december 2026.

Kom i gang med Vagtmester 🗓️ Ingen fast virksomhedspris.
I betaler efter antal oprettede medarbejdere.
Ugeskema med alle medarbejdere
Opret en vagt på få klik
Kopiér hele uger frem
Kladder og publicering
Vagtbytte med valgfri godkendelse
Vagtplan på mobilen til medarbejderne
Besked ved ændrede og aflyste vagter
Vagter over midnat med pause trukket fra
Eksport af planlagte timer (CSV)
Virker med eller uden Tidsmester

Én butik, flere afdelinger

I et supermarked er det sjældent én person, der lægger hele planen. Kasselederen planlægger kassen, ferskvarelederen planlægger frugt, grønt og kølemontrer, og lagerfolkene har deres egne morgentider. Hvis alt ligger i ét stort regneark, retter man i hinandens rækker og overser dem, der arbejder på tværs.

I Vagtmester kan hver afdeling oprettes som en lokation med sit eget ugeskema. Du vælger selv, hvilke medarbejdere der står på hvilket skema, så kasselisten ikke fyldes med lagerfolk. Skal butikschefen se det hele, vises skemaerne under hinanden på én skærm.

Varemodtagelsen er et godt eksempel på en afdeling med faste tider: gem Morgenlevering 05.30-11.00 som vagttype, og læg den for hele måneden på de ugedage, leverandøren kommer, i ét hug med gentag i en periode.

  • Kasse: åbning, frokostafløsning og lukning
  • Frisk: frugt, grønt, brød og kølevarer
  • Varemodtagelse og lager: tidlige morgenvagter
  • Evt. bageafdeling eller slagter med egne tider

Når medarbejderen arbejder i to afdelinger

Mange deltidsansatte sidder i kassen tre dage og fylder op de to andre. En medarbejder kan stå på flere afdelingers skemaer, og timerne tælles på tværs. Er Sofie ansat til 25 timer og har 15 i kassen og 10 i frisk, står hun som dækket ind ved sit navn - ikke som manglende timer i begge afdelinger.

Kommer to afdelingsledere til at lægge hende på samme tid, vises en advarsel, når vagten gemmes: medarbejderen har allerede en anden vagt i samme tidsrum. Det gælder uanset hvilken afdeling den første vagt ligger i.

Flere planlæggere i samme plan

Alle med rollen administrator eller redaktør kan oprette, rette, publicere og aflyse vagter. Afdelingslederne arbejder altså i den samme plan, og der er ingen kopier, der skal flettes sammen fredag eftermiddag.

Ændringerne samles, indtil én af dem trykker send, så medarbejderne ikke får en mail for hvert klik. Vagtloggen viser, hvem der oprettede, flyttede eller aflyste hvad, og hvornår.

Deltid, unge og aftalte timer

Et supermarked har typisk mange på deltid og mange unge under 18. Vagtmester viser ved hvert navn, hvor mange timer der er lagt i ugen, og hvor mange der er aftalt, så du kan se, hvem der mangler timer, og hvem der er lagt for højt.

For de unge gælder særlige regler for arbejdstid, hviletid og hvornår på døgnet de må arbejde - se Arbejdstilsynets regler om unges arbejde. Vagtmester kontrollerer ikke de regler. Til gengæld kan du kræve, at vagtbytter godkendes af en leder, så en ung ikke overtager en sen lukkevagt uden at nogen har kigget på det.

Planen i personalerummet og på telefonen

Personalerummet har stadig en opslagstavle. Vagtmester henter ugens skema som PDF for én afdeling ad gangen, med weekenden tonet og aflyste vagter udeladt. Kladder står tydeligt markeret, hvis de er med.

Samtidig ser hver medarbejder sine egne vagter på mobilen og får én samlet mail, når planen publiceres eller ændres. Har I medarbejdere, der ikke læser dansk, kan de vælge engelsk som sprog - også i mails.

Spørgsmål og svar

Hvad koster det for en butik med 45 medarbejdere?

Prisen er 10 kr. ekskl. moms pr. medarbejder med adgang til vagtplanen om måneden. 45 medarbejdere koster altså 450 kr. om måneden. Der er ingen fast virksomhedspris.

Kan vi overføre timerne til lønsystemet?

Der er ingen direkte integration til lønsystemer. De planlagte timer kan hentes som CSV med én linje pr. vagt og åbnes i Excel.

Giv hver afdeling sit eget skema

Opret afdelingerne, sæt medarbejderne på, og lad afdelingslederne lægge deres egen del af planen. Gratis resten af denne måned og hele den næste.

Opret virksomhed

Se også priserne eller videoerne af systemet.

Sådan styrer du lokationerne

Det er den rigtige skærm - ikke en tegning af den. Resten af Vagtmester ligger et klik væk herunder.

TID i menuen er Tidsmester og tilvælges separat. Læs mere her →

Vagtmester spiller sammen med resten af Mester-familien

Vagtmester virker fint for sig selv. Slår I flere systemer til, bruger de de samme medarbejdere, kunder og ét login - og tingene hænger sammen af sig selv.

  • Vælg selv systemerne til og fra - pr. medarbejder
  • Ingen integration at sætte op
  • Én regning - fra 10 kr. pr. medarbejder pr. system

Software til små danske virksomheder - Virksomhedsmester

Tid, vagter, ferie, opgaver, udlæg og tilbud i ét login - vælg selv, hvad I har brug for.

Vagtmester Personalemester

Ferie direkte i vagtplanen

Godkendt ferie og fravær vises i vagtplanen - og I advares, hvis en vagt lægges på en fraværsdag.

Vagtmester Opgavemester

Vagter, når I fordeler opgaver

Når I fordeler en opgave, kan I se, hvem der har vagt den dag.

Video: vagtplan til flere lokationer

Butik, lager eller afdeling - hver lokation har sit eget skema og sit eget hold. Her oprettes en ny lokation.

Vagtplan for flere lokationer · 0:19 · uden lyd

Vagtmester er en enkel vagtplan til små virksomheder - 10 kr. pr. oprettet medarbejder om måneden.

Gratis indtil 31. december 2026 - ingen binding i prøveperioden, herefter løbende måned + 1. Se priserne eller videoerne af systemet.

Fra samme hus: Tidsmester til tidsregistrering og Personalemester til ferie og fravær - med samme medarbejdere og ét login.

Har du et spørgsmål til os?

Så kontakt os på [email protected] - eller udfyld formularen, så vender vi tilbage.